Telefon: 60 21 86 25

E-mail: info@lm-security.dk

​Media center

​Her kan du læse om nyheder fra Louis Mølholm Security!

​Kronik af marketing manager Frederik Kortbæk offentliggjort i Børsen IT innovation d. 16. august 2005.

Biometri er ikke sort magi

Brugen af internettet samtidig med at terrororganisationer angriber IT-arkitekturen betyder, at det at sikre tillid og tryghed mere og mere bliver et spørgsmål om med sikkerhed at kunne fastslå en persons identitet. Biometri er en teknologi, der anvender et individs fysiske eller adfærdsmæssige kendetegn som identifikation. Det biometriske kendetegn er unikt. F.eks. findes der ifølge forskningen ikke én iris der er den samme hos nogen af os mennesker på denne klode. Ikke engang to enæggede tvillinger har samme iris. Der forskes hele tiden i nye former for biometri som f.eks. vriststruktur eller vener. Kriteriet er at det menneskelige kendetegn skal være målbart og uforanderligt. DNA analysen er at betragte som det mest sikre biometriske karakteristika, men da det er en kostbar teknik, som ikke kan integreres i eksisterende applikationer, er den i dag kun brugbar for myndigheder som led i f.eks. politimæssig efterforskning. De forskellige biometriske kendetegn er mere eller mindre udviklet og det er ikke til at sige, hvilken type biometri, som er "bedst". Det vil afhænge af det konkrete tilfælde.

Ikke ufejlbarlig

Men lad det være sagt med det samme, biometri er ikke ufejlbarlig. Det er der ingen teknologi der er. Men anvendes den rigtigt eventuelt i kombination med andre sikkerhedstiltag, er det den mest ultimative automatiserede metode til at beskytte information og værdier på. Biometrien betragtes da også som de seneste års mest betydningsfulde IT innovation.

Biometri som identifikation har været kendt længe, ja vi skal faktisk helt tilbage til det gamle Babylon (6000 år f. Kr.), hvor fingeraftryk blev brugt på lertavler i forbindelse med handler. Men det egentlige gennembrud for anvendelsen af fingeraftryk skete i 1902 hvor Scotland Yard begyndte at anvende et identifikationssystem i forbindelse med efterforskningen. Selvom biometriske produkter har været udviklet til kommercielt brug siden 1968, så er en driftsikker anvendelse først rigtig slået igennem i de seneste år. Tidlig biometrisk teknologi var ekstrem kostbar, men takket være den konstante udvikling i computer teknologien og lavere priser samtidig med forbedringer i præcision, undergår biometri en global udbredelse. Eksempelvis kan det nævnes, at en fingeraftryksscanner incl. software, som kostede $ 3000 for fem år siden, og $ 500 for to år siden, i dag koster $ 100. Som branchemand kan det naturligvis undre at udbredelsen ikke er endnu større. Bortset fra at mange stadig synes at det er overkill så er det nok snarere branchens egen skyld. Efter 11. september 2001 som med et satte fokus på kontrol af rejsende i lufthavne og grænseovergange, er der nemlig sat gang i en udvikling som ingen rigtig siden har kunnet styre. Både regeringer og massevis af leverandører blev grebet af en biometrisk feber med det resultat, at biometrien i manges øjne er blevet overhyped, for meget frygtet og forsimplet. Men faktum er, at biometri er en teknologi som al mulig anden teknologi. Der er ingen sort magi her. Det er kun et spørgsmål om nøgternt at vurdere hvor biometrien med fordel kan være med til at smiddiggøre dagligdags arbejdsprocesser alle de steder hvor det er af betydning at vide hvem man er. Branchen har her en opgave der går ud på ikke at være så hardware fikseret, men satse på at udvikle let tilgængelig applikationssoftware og medvirke til integration i eksisterende IT-arkitektur. Erfaringen fra en lang række implementeringer fortæller os allerede, at biometriske systemer har en række uovertrufne features, som f.eks.hastighed – operation på sekunderdecentralisering – relativ driftsøkonomisk uden behov for større brugervejledning eller uddannet personalemeget høj grad af validitet – kan ikke manipuleresbekvemmelighed – intet behov for at have ID kort eller andre lignende medier på sig samt huske passwords.

Etiske aspekter

Netop fordi biometrien er så ultimativ og i sin substans ekstraherer information fra den menneskelige krop, så har teknologien en række etiske, lovgivningsmæssige og sociale aspekter af ganske særlig karakter. En diskussion af Big Brother er relevant. Det må medgives, at selvom mange udtaler, at de intet har imod at blive overvåget, fordi de har rent mel i posen, så er den udtalelse jo baseret på, at myndigheder og andre bruger de biometriske systemer, som de var tiltænkt. Men hvad nu hvis de ikke gør det ? Hvem skal kontrollere at der ikke finder en datasamkøring sted, som ikke oprindelig var tilsigtet ? Denne største bekymring for privatlivets fred udspringer af denne mulighed for såkaldt data matchning.

Initiativ fra EU

​Branchen og samfundet har en fælles interesse i at få debatteret disse ting og det siger sig selv at retssikkerheden ( indtil videre varetaget af Datatilsynet) for det enkelte menneske skal sikres og klagemuligheder både nationalt og internationalt skal være tilstede. Det er baggrunden for at jeg har taget initiativet til at sætte skub i etableringen af et forum for videnudveksling og workshops mv. i øvrigt samarbejde med IT-Brancheforeningen. Formålet er naturligvis også at medvirke til udvikling af en ny dansk vækstindustri. Det offentlige har her en vigtig mission. Det lyder måske selvmodsigende når talen falder på Big Brother scenariet,, men staten er faktisk kun den der kan skabe den nødvendige tillid til biometrien og dens anvendelsesmuligheder. For det interessante er jo, at biometrien som ID er som et tveægget sværd, eftersom teknologien samtidig er den bedste garant for netop sikringen af den personlige integritet.

​EU er klar over dette og er derfor initiativtager til det såkaldte BITE project, som ledes af den italienske professor Emilio Mordini og som har til formål at rejse en debat om biometri i alle EU lande. Der diskutteres fundamentale spørgsmål som risikoen for diskrimination og f.eks. hvor går grænsen for menneskets fysiske integritet ? Er det kroppens hud eller er det ok at udtrække data om et menneske fra retina (nervebanerne på nethindens bagside) ? Kan det accepteres at alverdens lande via indførelsen af et biometrisk pas vil kunne ligge inde med hver eneste menneskes fingeraftryk osv. ? Vil indførelsen af biometri, som jo er nærtbeslægtet med genteknologien, skabe en helt ny definition af hvordan vi opfattes og opfatter os selv som menneske ? Er vi ikke en biologisk skabning mere, men slet og ret at betragte som et stykke information ? Det digitaliserede menneske i informationssamfundet !

Fælles interesse

​Marketing Manager Frederik Kortbæk er på et møde på ITU den 30. januar 2006 blevet udpeget til styregruppen for Danish Biometrics Research Project Consortium.

Danish Biometrics Research Project Consortium - www.danishbiometrics.org (under konstruktion) er et nystartet dansk forskningskonsortium med den mission at styrke samspillet mellem offentlig og privat forskning ved at samle de ressourcer og kempetencer i ind- og udland, som er nødvendige med henblik på at udvikle biometriske produkter og løsninger, der på samme tid stiller de højeste krav til såvel brugervenlighed som til brugerbeskyttelse.

Det er konsortiets vision at medvirke til og indgå i etableringen af en ny dansk sikkerhedsindustri med internationalt potentiale til gavn for brugere, virksomheder og samfundet.

Efter en konstituering d. 20. februar 2006 består styregruppen herefter af følgende:

Direktør Uffe Clemmensen, Quard Technology,

Institutleder, lektor Niels Christian Juul, RUC,

Marketing manager Frederik Kortbæk, Louis Mølholm Security,

Konsulent Henning Mortensen, ITEK,

Account manager Mats Nielsen, Precise Biometrics,

Projektarkitekt Jacob Pagter, Alexandra Instituttet,

Programdirektør Jacob Wamberg, Unisys samt

Adjunkt Dan Witzner, ITU

Styregruppen har i forbindelse med mødet d. 20.februar iværksat en handlingsplan, som bl.a. omfatter udpegning af en række klart definerede temaer samt etablering af et højteknologisk netværk.

For en aktuel omtale af konsortiet henvises til bla.:

http://www.computerworld.dk/art/32801?a=fp&i=1

http://bor.x-cago.com/arkiv/20060221/public/index.html?page=45(side 52)

http://www.investindk.com/visNyhed.asp?artikelID=14824

For yderligere oplysninger om konsortiet er man velkommen til at rette henvendelse til Frederik Kortbæk.

HVEM ER VI?

Louis Mølholm Security Handelsanpartsselskab

KONTAKT OS

​Telefon: 43 90 77 09

E-mail: info@lm-security.dk

FIND VEJ

​Ørslevvestervej 72A

4173 Fjenneslev

CVR

27094473